En lille fortælling

Da teenageårene langsomt begyndte at ramme min klasse og jeg, begyndte pigeintrigerne langsomt også at komme snigende bagfra. Der var klikedannelser, hvisken og tisken i hjørnerne og der var de seje's klub, som du kun kunne deltage i, hvis du lige havde den rigtige trøje på den dag eller andre særlige ting - der blev besluttet af pigernes to præsidenter.

Efter længere tid havde 'Præsidenterne' besluttet sig for at ekskludere en enkelt pige fra selskabet. Jeg selv var lidt af en hoppebold - jeg hoppede rundt mellem pigerne og kunne faktisk med allesammen. Jeg var temmelig meget drengepige - så ingen så mig som en reel 'trussel'. Denne ekskluderede pige var min sidekammerat. Det var så tydeligt, hvor meget det hele gik hende på - men når 'Præsidenterne' havde talt, var der ikke rigtig noget at gøre.

Vores klasse var velsignede med en autoritær klasselærer - på den fede måde! Hun havde sat sig i respekt fra dag 1, men samtidig vidste man, at hvis man havde noget på hjertet - kunne man ALTID vende sig til hende og få råd og støtte mv. Med andre ord; en god klasselærer! En dag meddelte hun, at drengene skulle sætte sig til at lave deres aflevering og alle pigerne venligst skulle følge med hende ind i IT-lokalet. Jeg kan huske, at det var meget koldt inde i lokalet, da vi først trådte ind. Men langsomt, da det gik op for os allesammen, hvad det her drejede sig op, fik vi da varmen. Hun bad os danne en rundkreds med stolene, således alle kunne se hinanden. Herefter gik hun direkte til sagen; at denne her pige følte sig udelukket fra hele fællesskabet og følte sig meget ensom. Hun spurgte slavisk hver enkel pige om de kendte noget til det og om de havde noget imod denne pige. HVEReneste pige sagde: "Jeg har i hvert fald intet imod hende. Hun må gerne komme og snakke med os." Selv pigernes præsidenter sagde dette. Dér fik jeg nok; jeg fik fortalt min lærer - foran de andre, at det ikke var det jeg hørte rundt omkring i hjørnerne og at jeg ikke kunne forstå, hvorfor de ikke bare stod ved, hvordan de havde det.

Hermed fik vi virkelig hul på bylden og alting blev meget lettere; for mig om ikke andet. Jeg synes det var en fantastisk følelse, at turde stå frem og endnu vigtigere at få sandheden frem. Det boostede mit selvværd, at min lærer var i stand til at skabe et sådant forum, der gav plads til, at jeg turde stå frem og fortælle hvordan jeg så det - og gøre en forskel.