Historisk tema

1960'erne:

Samfundsmæssigt:

- Antallet af fritids- og ungdomsklubber vokser meget.

- Pga. voksende forbrug, er det nødvendigt, at både far og mor kommer på arbejdsmarkedet. Derfor kommer børnene i daginstitution, da hverken mor eller far er hjemme til at passe dem.

- Den offentlige sektor bliver større, i og med Danmark investerer mere i skole og uddannelse.

 Politisk:
- Driftsudgifterne (f.eks. løn) skal deles mellem kommunerne og staten.

- I 1966 strejker pædagogerne, hvilket gav resultat. Målet med strejken var, at få mere i løn. Det lykkedes.

- Der oprettes flere pædagogseminarier og uddannelsen kommer til, at tage 3 år, i stedet for 2 år.

- Ungdoms- og studenteropgøret. De krævede medbestemmelse. De ville ikke have envejs-kommunikation.

Pædagogisk:

- Friere forhold for børnene.

- Indlæringspædagogik. Børnene skal lære mens de går i børnehave. Det er ikke længere kun et anbringelsessted.

- Pædagogikken er påvirket af Piaget's kognitive udviklingsteorier. Altså at der er forskellige stadier i udviklingen, og at ingen af disse stadier kan springes over."Ethvert stadie er nødvendigt for den videre udvikling".

1970'erne:

Samfundsmæssigt:

- Antallet af daginstitutioner eksploderer. Der bliver derfor brug for flere ansatte. Institutionerne kræver uddannede pædagoger.

- Mange familier gør op med isolerede tilværelse. Mange familier flytter i kollektiv.

- Fristaden Christiania bliver dannet.

- Magtforholdet mellem mand og kvinde bliver ændret. De bliver mere ligeværdige, med hensyn til uddannelse og økonomi. (Rødstræmpebevægelsen).

Politisk:

- De første studerende bliver optaget på den 3-årig pædagoguddannelse. At blive optaget på seminariet kræver ikke længere erfaring indenfor området. Alle har ret til uddannelsen.

- Pædagogerme bliver regulær lønarbejdere.

- Staten overlader ansvaret for daginstitutionerne til kommunerne. Derfor bliver der nedlagt mange stillinger, fordi kommunen ikke har råd.

- Fordi der bliver færre jobs til pædagogerne, vælger færre at søge ind på seminarierne.

Pædagogisk:

- Man får et mere afslappet syn på børnene.

- Laissez-Faire (Lad stå til). Man skal ikke gribe ind, børnene ved bedst selv, hvad de har brug for.

- Marxistisk = Struktureret pædagogik.

- Kritisk-frigørende = Lægger vægt på børns medstyring.

Komparativ analyse. Dengang vs. nu:

Forskelle: I dag har man fundet en "gylden mellemvej" med hensyn til opdragelsen af børn. Der er både observation og indblanding. Børn skal ikke kun overlades til sig selv, som man mere mente de skulle dengang.

Ligheder: Pædagoger bliver stadig set lidt ned på. Der er stadig ikke mange jobs.