Peter er lige blevet 15 år. Han har altid været en spinkel, lille dreng, men i sommerferien, der groede han som ukrudt – og pludselig vågnede han og var en dreng på 190 cm. Så nu er det kun i drøjden han mangler lidt. Han har mørkt hår efter sin mor og grønne øjne efter sin far. Hans hud var blevet solgylden over sommeren, da han var med sin familie i Italien. Udover at bo sammen med sin mor og far, har Peter også en storesøster, som hedder Sarah.
Peter går rigtig meget op i musik, og derfor bruger han meget af sin fritid på at sidde ved sin computer og sammensætte musik i musikprogrammer. Hans største drøm er at blive professionel DJ.
Da Peter var 7 år, skete der noget med hans krop. Han begyndte at få motoriske tics – der var her tale om blinken, ansigtsgrimasseren, skulderryk, hovedryk, knækken fingrene. Det var her lægerne mistænkte ham, for at have fået Tourette syndrome. Som året skred fremad, forværrede hans situation og hans motoriske tics udviklede sig også til, at Peter begyndte at kaste med armene. Han begyndte også at hoppe, stampe og klappe uhæmmet. Da han var omkring de 11 år, begyndte han også at få lyd tics; at snøfte, hoste, hakke, fløjte, pibe, grynte og i sjældnere tilfælde skrige og hyle. Som 13 årig udviklede han tendenser som pallilali – gentagen af egne ord eller sætninger samt koprolali – en næsten tvangspræget anvendelse af uartige ord. Alt dette gjorde det enormt svært for Peter, at være sammen med andre børn. Det var herfor, at han blev henvist til en special skole og blev senere tilknyttet en special SFO.
I SFOen er Peter kendt som en glad dreng, men grundet sygdommen, gør at han engang imellem har nogle meget hårde dage.
Peter er allermest glad for at komme i klubben om eftermiddagen og specielt, når han får lov til at sidde i biografen og se en film eller når de skal på tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar