Tid og Rum

Det første vi lægger mærke til, da vi ankommer på skolen, er nogle meget nedslidte bygninger. Det virker koldt og institutionsagtigt. Skolegården bærer præg, af slitage og mange års leg uden fornyelse. Legepladsen som er tilknyttet afdelingen er intetsigende og virker ikke indbydende til leg og udfoldelse. Vi får senere hen fortalt, at dele af legepladsen er direkte farlige at færdes på om vinteren pga. is.

Ved første øjekast, når man træder indenfor, kan man umiddelbart ikke se, at bygningen er i flere etager. Gangen syner uendelig lang og der er dunkelt og ganske mørkt, selvom det er middag. Som vi bevæger os længere hen ad gangen, kommer vi hen til et større areal, hvor vi opdager en spiraltrappe. Omkring trappen er der garderober til børnene – og vi mødes af gråd og synet af et barn med en pædagog. Som vi forsætter videre ad gangen, mødes vi af en ny uendelig gang. Denne er dekoreret med billeder af klasserne fra tidens løb og børnetegninger. Dette bidrager til, at skabe en glad atmosfære, ovenpå den mørke beton.

Da vi træder ind på lærerværelset, hvor vores møde skal foregå, er det som, at træde ind i en anden verden. Her er roligt, varmt, bløde møbler, lyst og et stort rum. Stemningen er rolig og god. Da vi bevæger os tilbage til betonverdenen efter samtalen til rundvisning, vises vi hen ad den lange gang. Et af rummene er der opsat en storskærm, hvor der spilles Fifa, her hygges og stemningen er god. I naboklasseværelset er der tomt, men her er der lyst og med masser af plads. Vi får at vide, at det er her børnene kan lave deres lektier efter skole. Udover det er der også mulighed for at spille spil og tegne. På vej ud til boldbanen, ses det tydeligere hvor nedslidt skolen er, på trappetrinene.

Vi skråner over skolegården, for at komme ned i kælderen, hvor der er klub. Her er mørkt, men ikke nær så koldt. Da vi lukkes ind, møder vi duften og synet af nybagte boller. Her er lyst, fine møbler og en rolig atmosfære. Som vi styres rundt i lokalerne, virker det snarere som om vi føres rundt i en labyrint. Døre inde i kroge og man danser nærmest rundt om sig selv, for at finde den næste dør. Vi får et kig ind i det kreative rum, hvor vi møder synes at en væg, fyldt med kurve og kasser med kreative sysler og materialer hertil. Naborummet hertil er et mørkt rum, som har en markant lugt af kælder. Det der springer i øjnene, er to fantastske malerier på væggen, som en pædagog har malet. Rummets funktion er computerrum. Rummet der imponerede os allermest og tog pusten fra os, var det sidste rum; en biograf. Her var mørkt, men på en hyggelig måde. Her var bløde sofaer, en storskærm, en blød belysning og en hyggelig sfære. Her var det ikke svært at forestille sig, at komme dumpende tidligt inden skole, og bare lade op til dagens strabadser og efter skole hygge med en film. Enten alene, i selskab med en pædagog eller alle sammen. Som vi kommer længere og længere op af kælderen og ud i skolegården og skal sige farvel, har vi alle fået et nyt indtryk af rummene. At på trods af det hårde ydre, er der et blødt og rart indre.